Ikke på lager
 

Omen Cabernet Sauvignon 2016

DKK 159

:: UDSOLGT – VENTER PÅ NY ÅRGANG ::

En forårsdag i 2014 tog en medarbejder hos Atlas Wine et foto og lagde det på Instagram. Fotoet forestillede et gammelt kloster, som ligger forladt hen på en af de vinmarker, Atlas Wine ejer. En anden medarbejder så fotoet, tænkte at det kunne blive en flot label, printede det ud og satte det på en flaske, der stod til pynt i vinhuset. Da flere og flere spurgte til flasken, og om det var et brand de solgte, vidste Alexandre Remy, vinmager for Atlas Wine, at her var noget. Alexandre Remy har adgang til fantastiske marker og havde stor lyst til at skabe sit eget brand – og resten er historie.

Det nye skud på Omen-stammen er denne 100% Cabernet Sauvignon. Druerne kommer fra tre marker i Sierra Foothills AVA – et område, der virkelig begynder at markere sig, efter at Napa er blevet alt for dyr.

Krydderier, solbær, mørke kirsebær, læder og chokolade. Dyb og fyldig med elegante tanniner. Kompleks og kraftig – men stadig imødekommende og balanceret.

Bæredygtighed betyder meget for Omen Wines – selvom vinen ikke er certificeret økologisk er der stor fokus på miljø, helt ned til korkproducenterne og de labels, der sidder på flaskerne. Omen Wines benytter heller ikke mange af de tilsætningsstoffer, du finder i andre vine – således INGEN tilsat farve, sukker, DMDC eller gummi arabicum.

Der er kun produceret 1950 kasser af denne vin, og da den fik 93 point/Editor’s Choice i Wine Enthusiast blev kasserne revet væk. 2016-årgangen er totalt udsolgt i USA – næste årgang frigives efterår 2018.


Omen Cabernet Sauvignon 2016

Sierra Foothills, Californien

0,75 l

14,56%

Ikke på lager