Ribeiro 2017

DKK 129

Ramon do Casar er et lille, familiedrevet vinhus i Ribeiro, Galicien. De har en lang historie, der involverer udvandring til Sydamerika, længsel efter hjemlandet og til sidst tilbagevenden til barndomsegnen og erhvervelse af vinmarker. Derfor er deres labels præget af en nostalgisk følelse af udlængsel, vemod og gensynsglæde.
Vinhuset råder over marker med Godello, Albarino og Treixadura og da vinhuset kun bruger druer fra egne marker betyder det, at de udelukkende producerer hvide vine. Men hvilke vine! Da vi smagte dem første gang for et par år siden var vi slet ikke i tvivl, det her er vin i verdensklasse.
Deres Ribeiro består af et blend af alle tre druer. Halmgul i glasset med en intens, kompleks og meget elegant duft af hvide roser og lindeblomster. I munden er den behagelig, blød og velbalanceret – frisk og med lang, frugtig eftersmag.
Ribeiro 2017
Ramon do Casar, Galicien
0,76 l
12,5%
Stk